Nyt på Steam i dag

Så udkom Edinburgh – Glasgow Expansion Pack for RailWorks 2 Trainsimulator!
Med en introduktionsrabat på ca. 20%
Bemærk, at selv om den har fået stemplet “Career system” så er der ingen Career-scenarier med. Jeg synes også at det er lidt skuffende, at landskabsarkitekterne ikke er gået ud på en noget større afstand med beplantningen end tilfældet er. Alt i alt er jeg lidt i tvivl om den er de 180-220 kr. værd som den koster…

Portland Terminal er også kommet i dag, men da jeg ikke rigtig er til amerikanske ruter vil jeg overlade det til andre at vurdere denne pakke.

Prisfald hos German Railroads

German Railroads har netop foretaget et en væsentlig sænkning af priserne på nogle af deres produkter:
Class 143 at work  før 14,95 Euro nu 9,95 Euro
Modern tanker cars før 14,95 Euro nu 9,95 Euro
German freight traffic før 29,95 Euro nu 19,95 Euro

Se mere på http://shop.german-railroads.eu

Om det er vores vedvarende henvendelser om at vi har ment, at derers priser har været for høje, som er årsagen til dette prisfald, vides ikke, men vi kan da vælge at tro det 🙂
Det vigtigste er dog at priserne er sat ned til glæde for vores brugere.
NB! Om det er et midlertidigt eller vedvarende prisfald melder historien ikke noget om, så det er måske nu at der skal suppleres op…

3D-designere, re-paintere og rute- & scenariebyggere søges

Da der efterhånden melder sig mange ønsker om såvel materiel som objekter og alt muligt andet til RailWorks søger vi folk m/k som har lidt evner indenfor 3D-modellering til togsimulatorer, folk som kan finde ud af at re-painte og folk som bygger ruter og udvikler scenarier. Kort sagt alt!
Arbejdstid: Den bestemmer du selv.
Løn: Tilfredsstillelsen ved et veludført arbejde bærer lønnen i sig selv 🙂 – bonus i form af brugernes glæde ved at få objekterne tilgængelige kan forventes 🙂 . Læs videre “3D-designere, re-paintere og rute- & scenariebyggere søges”

Endelig en førebar styrevogn…

Steuerwagen im Nahverkehr
Steuerwagen im Nahverkehr

Mange – inklusiv undertegnede – har efterlyst en førebar styrevogn, og nu har German Railroads udgivet en lille pakke med en sådan, beregnet til el-drevne nærtrafiktog.

Styrevognens cab har har fine detaljer, og materiellet fremstår alt i alt som veludført, hvilket er ganske normalt for produkterne fra German Railroads. Lyden fra dørene når de åbner og lukker er der også kælet for.

GR skriver, at styrevognen kun kan forventes at arbejde ordentligt med en BR143 (som er med i pakken), på grund af fejl i den måde som RailWorks beregner trækkraften i styrevogne, og at der vil komme en opdatering når (hvis) Rs.com får rettet dette, men jeg vil da sige, at det må komme an på en prøve 😉 – under alle omstændigheder, så kan den vel bruges som inspiration for andre som vil forsøge sig med at fremstille en styrevogn. Vi mangler styrevogne i forskellige udgaver til de danske tog…

Pakken indeholder:
Styrevogn BDnzrf i “verkehrsrot” og mintgrøn
Passagervogne ABn and Bn i “verkehrsrot” og mintgrøn
BR143 i “verkehrsrot” – kun som maskinkraft (uden cab)
Pakken indeholder 5 scenarier til Hagen-Siegen ruten. Alle scenarier er både på tysk og på engelsk.
Add-On for Train Simulator 2010 – RailWorks 2 – Steuerwagen im Nahverkehr

 

Ude på fredag!

httpv://www.youtube.com/watch?v=eCa71mODLp8
Det tyske lok BR120vil være tilgængelige for RailWorks 2 på fredag. BR120 er et tysk elektrisk lokomotiv, der oprindelig skulle være i stand til at trække både express-passagertog og tunge godstog. 60 eksempler blev leveret til DB (Deutsche Bahn) mellem 1986 og 1988 med planer om flere hundrede, men disse planer blev senere skrinlagt. Denne udgave er udviklet af German Railroads. BR120 Add-on indeholder to leveringer (rød og vinrød), EUROFIMA-vogne i 3 udgaver, 11 standard scenarier samt manualer på tysk og engelsk. Tilgængelig Fredag den 4. marts 2011.