Albula

Hvad er Albula ruten? Albula ligger i Schweiz og forbinder Thusis med St. Moritz. Den strækning som er med i nuværende version forbinder dog kun Thusis med Preda, men mon ikke der er mere på vej? Strækningen er 63 Km lang og starter i byen Thusis, som ligger 673 meter over havet. Derfra går det kun opad indtil man når byen Preda, som ligger 1789 meter over havet. Altså en klatretur op af bjergene med en højdeforskel på 1116 meter. Det i sig selv sætter ens evner som lokofører på prøve. Ruten starter faktisk i byen Rothenbrunnen, som er en del af spornettet “Rhätischen Bahn”. Ruten blev i 2007 optaget i UNESCO’s World Heritages Sites, som er en liste over bemærkelsesværdige steder.
Ruten kræver, at Sad’s Altenburg til Wildau rute er installeret. Ruten er normalt smalspor, men er lavet i normal sporvidde, så man kan bruge alt materiel. Med til ruten følger 6 scenarier og 2 freeroams.

Det første som man lægger mærke til, når man starter i Rothenbrunnen, er den flot dekorerede rute med bjergene i baggrunden. Ruten er lidt flad med små stigninger på det første stykke. Som alle bjerglandskaber så er der mange træer og mere sparsomt med bygninger. Man kommer dog igennem flere små bjergbyer og alt i alt giver det en rigtig hyggelig stemning, når man kører. Man opdager også hurtigt, at ruten er enkeltsporet hele vejen, på nær ved stationerne, hvor der er flere spor. Det giver jo en fantastisk mulighed for at lave nogle spændende scenarier med modkørende og overhalende tog. Når man når byen Thusis, begynder det at gå opad, og landskabet skifter karakter til det mere velkendte bjerglandskab, hvor man kører direkte op imod bjergsidernes grå vægge og græsklædte stråninger.

Der er gjort meget ud af pynten og i at få bjergene til at ligne bjerge. Og så kan man godt se igennem fingre med et par enkelte græsstrå, som ikke burde være der. Og med 55 broer og 39 tunneller på en rute, som ikke har mange lige strækninger, så er der hele tiden noget at kikke på.

Konklusion: Albula er en af de flotteste og mest spændende ruter, som jeg har kørt på. Den er især krævende på grund af de mange stigninger med helt op til 36 grader og de mange sving. Min tur foregik opad og en tur ned igen er sikkert mere krævende. Med 6 scenarier og en rute som indbyder til flere, er det en rute som vil holde længe.

Ruten kræver som nævnt, at ruten ”Altenburg-Wildau” er installeret. Begge ruter kan hentes her på siden.
Albula: Ruten kan downloades her på sitet
Altenburg-Wildau: Ruten kan downloades her på sitet

Den altid produktive scenarie bygger DW-Agency har også lavet nogle scenarier til Albula ruten. De kan ligeledes hentes i vores download sektion. Hans scenarier kan dog, modsat dem i ruten kræve ekstra materiel, både købe og freeware. Her er en video fra et af scenarierne.
httpv://www.youtube.com/watch?v=qcX2n-cfncg

Skriv et svar