German Railroads – Moderne hurtigtog til Railworks

DB BR120 er en helt ny maskine med moderne EUROFIMA-vogne for RailWorks 2 og pakken indeholder tillige 9 scenarier for Hagen-Siegen ruten og 2 scenarier for Seebergbahn.

DB BR120 er en helt ny maskine med moderne EUROFIMA-vogne for RailWorks 2.

Indholdet:
BR 120 i orientrød
BR 120 i verkehrsrot
EUROFIMA-vogne Apmz og Bpmz i orientrød, verkehrsrot og i IC-design
9 scenarier for Hagen-Siegen ruten og 2 scenarier for Seebergbahn.

Jeg har endnu kun kørt et enkelt scenarie, så dem vil jeg ikke sige mere om, end at de formentlig følger den samme standard som øvrige scenarier fra German Railroads. Jeg vil derfor hellere skrive om lokomotivet BR 120…

Lokomotivet er ganske fint detaljeret. Flot cab med et fint animeret instrumentpanel. Endda med ur som viser det “rigtige” tidspunkt.
Lyden – og her også hornet – virker meget realistisk.
Køreegenskaberne er fine. Toget accelerere hurtigt, og nedbremsningen er også ganske effektiv, så man kan godt nå at stoppe ved stationen selv om farten er en anelse høj.

Prisen… 29,95€ synes jeg er en anelse over smertegrænsen, men da jeg nævnte det overfor Ernst Tollknaepper, fik jeg forklaringen, at så længe at de kun sælger 200-300 eksemplarer til RW imod de sædvanlige +3000 til MSTS, så er det et problem at få økonomi i det. I forhold til arbejdsindsatsen skulle prisen snarere være 69€… – Så vi må håbe, at der snarligt sker en stigning i salget og i udbredelsen af RW2, især i Tyskland, så vi kan få priserne i et mere normalt leje…

Forfatter: Knud

Mine interessesfærer i RailWorks; Udvikling af scenarier. Pusler med tanken om at bygge ruter, men er endnu ikke kommet rigtigt i gang. Geografisk: Primært Danmark, Tyskland, Schweiz, Østrig - sekundært England. USA siger mig ikke rigtig noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *