Konkurrenceregler

Regler for deltagelse i Julekonkurrencen 2018

Jeg giver hermed samtykke til, at Railworks Danmark (herefter RWDK) må sende mig en e-mail hver dag om dagens spørgsmål eller opgave i julekalenderen 2018. Jeg kan altid afmelde mig igen.

Konkurrencen løber frem til og med den 28. december 2018, hvor vinderne udtrækkes.

Bemærk! Denne konkurrence er lavet for at vi skal have det sjovt og hyggeligt her op til jul. Desværre så synes lovgiverne i EU/DK at man skal have en hel masse regler og paragraffer, så der kommer lidt af den slags her:

Generelle bestemmelser for konkurrencer på RWDK:

Deltagelse:

For at deltage i konkurrencen skal du besvare et spørgsmål eller gennemføre en opgave. Du skal også udfylde navn, brugernavn og mailadresse. Når du deltager i konkurrencen giver du samtidig tilladelse til at RWDK må kontakte dig på mail. Du kan altid afmelde dig igen. Du skal være fyldt 18 år (hvis du ikke er det, må du få en af dine forældre til at gøre det for dig). Du kan besvare hvert spørgsmål 1 gang. Hvis du sender flere besvarelser til samme spørgsmål vil det være det sidste svar som er gældende. Ved deltagelse i konkurrencen accepterer du konkurrencebetingelserne.

Præmierne og vinderne:

Præmierne kan ikke returneres, ombyttes eller overdrages til andre. RWDK udtrækker det antal vindere som svarer til antallet af præmier. Præmierne kan være sponseret af tredjepartsleverandører. Vinderne udtrækkes tilfældigt af RWDK. Vinderne får direkte besked på mail, hvorefter vi skal bruge vinderens navn og adresse. Vinderen giver RWDK tilladelse til at offentliggøre sit navn og brugernavn på hjemmesiden. Vinderne vil også skulle oplyse navn og adresse til de tredjepartsleverandører som har sponseret præmierne for at få disse udleveret eller registreret. Hvis RWDK ikke får kontakt med en vinder efter 3 hverdage, har RWDK ret til at udtrække en ny vinder.

Spørgsmål:

I tilfælde af tvivl eller uenighed om konkurrencebetingelserne og/eller spørgsmål og besvarelser afgør RWDK spørgsmålet.Der kan ikke rejses erstatningskrav mod RWDK som følge af deltagelse i konkurrencen og/eller i forhold til præmierne. Der tages forbehold mod enhver tænkelig fejl og misforståelse som vi eller vores samarbejdspartnere kan have gjort.

Konkurrencen afholdes af Railworks Danmark v/Knud Berggreen, Lodsgården 1A, 1, 111, 2791 Dragør. Ud over ovenstående er der ingen begrænsninger for hvem der kan deltage. Konkurrencen kan være helt eller delvist sponseret hvilket i så fald vil fremgå af konkurrencebeskrivelsen.