På vej fra Schweiz

25. april 2011 8 Af Knud

Schweiziske SimTrain.ch har annonceret flere udgivelser til RailWorks.
Først Swiss route 1 : SBB Strecke Pfäffikon SZ – Landquart

Re 420 Cargo ankommer !

Re 420 Cargo ankommer !

Ruten har været annonceret med flere udgivelsesdatoer, som ikke har kunnet overholdes, (juni 2011, september 2011, marts 2012, 26. april 2012).  Prisen på ca. 40 € kan synes lidt høj, men da der er både rute med korrekte signaler og hvad der ellers hører, materiel og scenarier, så er det nok i det leje at niveauet vil ligge på kvalitetsaddons til RailWorks. Jeg er ikke klar over, om antallet af forudbestillinger har betydning for hvor mange ressourcer der bliver lagt i projektet, men jeg tror ikke at de har fået så mange forudbestillinger som de havde håbet på. Hvis du er interesseret i at køre schweizisk, så kunne det være en opfordring til at afgive en forudbestilling.

Ruten:
Den 70 km lange rute løber fra Pfäffikon SZ (Schwyz) langs Zürichsee til knudepunktet Ziegelbrücke. Videre langs Walensees venstre bred til Sargans og derfra til endestationen i Landquart.
Materiel:
Persontog:
SBB Re 4/4 II rød, Pakvogn D (ex SNCF), 1.klasse personvogn EW4,  2. klasse personvogn EW4
Godstog:
Cargo Re 420 blå/rød, Hbbillns Cargo godsvogn, Hbbillnss Cargo godsvogn
Yderligere info: http://www.simtrain.ch/productsRW/SBBRoute1/SBBRoute1.htm

Ud over ovennævnte har SimTrain.ch følgende i støbeovnen:
Mittelland (planlagt udgivelse til jul)
Heidi-Express og Glacier 2

Senest revideret:
17-05-2012 (udgivelsesdato ændret til 28-06-2012)