Sidste papirudgave af Train Sim Magazin

tsmagazin_6_2013 Train Sim Magazin nr. 6/2013 er netop landet i postkassen. Dette nummer er igen stærkt domineret af artikler vedr. Train Simulator 2013/14, men indeholder også artikler om andre simulatorer som Microsoft Train Simulator, Eisenbahn X, og den nye browserbaserede Rail Nation – sidstnævnte er udviklet af Travian Games GmbH og findes på dansk.

Dette nummer af Train Sim Magazin er som overskriften sige, det sidste nummer der kommer som trykt papirhæfte. Fra 2014 udkommer magasinet 4 gange årligt som PDF. Det betyder så også at prisen bliver væsentligt lavere, nemlig kun 3,75 € for et år. Abonnement på Train Sim Magazin tegnes på www.tsmagazin.de

Hvis du har forudbetalt for en længere periode end 2013 vil du få refunderet det for meget betalte, du skal blot kontakte forlaget med oplysning om din bank- eller Paypal-konto.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *