Betingelser for Download

Betingelser for downloadsektionen

Hvis du har nogle filer, som du vil have lagt til download, så send den til download@railworks.dk – og er den for stor til at sende, så skriv og vi finder en alternativ måde (Se nedenfor).

Når du sender noget som skal gøres tilgængelig i dette område, accepterer du samtidig vores betingelser.

RailWorks Danmark stiller et område til rådighed for medlemmer og brugere, hvor Train Simulator-relateret materiale kan lægges til download under følgende betingelser: (Tekst i kursiv er baggrunden for hvorfor reglen er fastsat og eksempler på fortolkning af reglen):

§ 1 Upload af egenudviklet materiale
For materiale under denne kategori skal elementerne primært være skabt af den person som uploader materialet og skal enten være shareware eller freeware.
Generelt vil der ikke være betænkeligheder omkring rettigheder for denne type. Men i tilfælde af, at fil-pakken også indeholder tredjepartselementer skal der være tilladelse til at dette indgår i pakken. Tilladelsen kan fx. være en bemærkning om at der er tale om freeware uden begrænsninger i distributionsmetoden.

§ 2 Upload af tredjeparts materiale
Materiale som er udviklet af andre skal enten være freeware eller shareware, hvor der ikke er nogen restriktioner mht. distribution, eller hvor der skriftligt er indhentet tilladelse fra rettighedshaverne.
Hvis der i materialets betingelser er sat begrænsninger for distributionen som overtrædes, hvis dette uploades til railworks.dk, må det ikke uploades.

§ 3 Kvalitetssikring
Det skal tilstræbes at materiale som lægges til download er så virkelighedstro og detaljeret som muligt. Rullende materiale, ruter, scenarier og øvrigt materiale der har funktioner, som har betydning for spillet, bør gennemgå en funktionstest af mindst én person ud over den test som udvikleren selv skal gennemføre.
Funktionstests skal gennemføres for at sikre brugerne mod defekt materiale. Testen bør omfatte alle de for materialet normale funktioner og anvendelser, fx. bør rullende materiel testes for køre- og bremseegenskaber samt mulighed for til- og frakobling og på- og aflæsning. På ruter bør der gennemføres en test af signaler og sporskifter både med Player og AI-trafik.

§ 4 Pakkens indhold
Stk 1 – Krav fra Railworks Danmark om  pakkens indhold:

  • Det skal tilstræbes, at pakken indeholder en installationsfil (.rwp) medmindre der er forhold som gør at dette ikke er muligt.
  • Pakken skal indeholde en vejledning (.txt eller .pdf) til hvorledes materialet installeres.
  • Hvis der skal downloades andet for at anvende materialet skal det fremgå med navn og link til hvor dette kan downloades.
  • Pakken skal indeholde en angivelse (.txt eller .pdf) copyright, distributionsbestemmelser samt kontaktoplysninger. Det skal være muligt for brugerne at få support enten via vores forum, via e-mail til udvikleren eller via udviklerens private website.
  • Pakken skal tillige indeholde denne tekstfil (højreklik og “Gem som”)
  • Hvis der er tale om shareware, skal det anføres hvor lang fri prøveperiode en bruger har, samt pris og betalingsmetode.
  • Når du sender materialet til os skal du også sende en kort beskrivelse samt et skærmbillede, så din pakke kan blive præsenteret på en god måde.
    Som hovedregel skal installationsfilen kunne installeres vha PackageManager. Der kan dog være undtagelser, hvor dette ikke er muligt, fx. i forhold til repaints, og i så fald skal der være en meget præcis installationsvejledning med angivelse af stier og filnavne.

Stk 2 – Vær opmærksom på RS.com’s krav i forbindelse med brugerudviklet indhold (User Generated Content = UGC)  – særligt punkt 9.2 (c):
Du skal inkludere følgende meddelelse på en fremtrædende måde med enhver UGC, som du stiller til rådighed for andre brugere (dette kunne være i manualen eller ‘readme’ fil, som du giver med UGC):
“IMPORTANT NOTICE. This is user generated content designed for use with RailSimulator.com Limited™s train simulation products, including RailWorks 4: Train Simulator 2013.
RailSimulator.com Limited does not approve or endorse this user generated content and does not accept any liability or responsibility regarding it.
This user generated content has not been screened or tested by RailSimulator.com Limited. Accordingly, it may adversely affect your use of RailSimulator.com™s products. If you install this user generated content and it infringes the rules regarding user-generated content, RailSimulator.com Limited may choose to discontinue any support for that product which they may otherwise have provided.
The RailWorks EULA sets out in detail how user generated content may be used, which you can review further here: www.railsimulator.com/terms. In particular, this user generated content includes work which remains the intellectual property of RailSimulator.com Limited and which may not be rented, leased, sub-licensed, modified, adapted, copied, reproduced or redistributed without the permission of RailSimulator.com Limited.”

§ 5 Tilgængelighed
Materiale, som lægges til download, skal være sikret tilgængelighed i en rimelig periode (Minimum 3 år efter upload eller seneste opdatering). Fjernelse af materiale, før der er gået en rimelig tid, kan kun tillades i forbindelse med at det erstattes af en nyere version, eller hvis pakken indeholder kritiske fejl, eller hvis det viser sig at pakken indeholder elementer som er i strid med dette regelsæt.
Med benævnelsen “nyere version” skal det forstås således, at der er en væsentlig bagudkompabilitet i forhold til anvendelsen af tidligere versioner. Hvis dette ikke er opfyldt, betragtes det som en ny uafhængig distribution.
Vi har alt for ofte set, at folk er blevet fornærmet over en eller anden bagatel, og har krævet deres materiale fjernet, hvilket er til stor gene for brugerne. Det ønsker vi ikke at vores medlemmer og brugere skal udsættes for. Derfor vil man, ved upload, acceptere, at ens materiale forbliver tilgængelig til download, så længe der er en interesse blandt brugerne for materialet. Udskiftning fordi man har rettet fejl eller foretaget andre forbedringer vil naturligvis blive gennemført. Vi vil med denne regel blot forhindre at materiale fjernes alene på grund af svingende humør.

Hvis du har nogle filer, som du vil have lagt til download, så send den til download@railworks.dk – og er den for stor til at sende, så skriv og vi finder en alternativ måde.
 

Denne kontaktformular er kun tilgængelig for brugere, der er logget ind.