Konkurrencebetingelser

Generelle bestemmelser for Railworks Danmarks (herefter benævnt RWDK) konkurrencer

Deltagelse:

For at deltage i konkurrencen skal du besvare et spørgsmål eller gennemføre en opgave. Du skal også udfylde navn, brugernavn og mailadresse. Når du deltager i konkurrencen giver du samtidig tilladelse til at RWDK må kontakte dig på mail. Du kan altid afmelde dig igen. Du skal være fyldt 18 år (hvis du ikke er det, må du få en af dine forældre til at gøre det for dig). Du kan besvare hvert spørgsmål 1 gang. Hvis du sender flere besvarelser til samme spørgsmål vil det være det sidste svar som er gældende. Hvis konkurrencen omfatter indsendelse af billeder, screenshots og/eller filer af enhver art, giver du samtidig RWDK tilladelse til at benytte disse på hjemmesider, Facebook samt publikationer som for eksempel nyhedsbreve, kalendere og lignende.
Ved deltagelse i konkurrencen accepterer du konkurrencebetingelserne.

Præmierne og vinderne:

Præmierne kan ikke returneres, ombyttes eller overdrages til andre. RWDK udtrækker det antal vindere som svarer til antallet af præmier. Præmierne kan være sponseret af tredjepartsleverandører. Vinderne udtrækkes tilfældigt af RWDK, medmindre andet er anført ved den enkelte konkurrence. Vinderne får direkte besked på mail, hvorefter vi skal bruge vinderens navn og adresse. Vinderen giver RWDK tilladelse til at offentliggøre sit navn og brugernavn på hjemmesiden. Vinderne vil også skulle oplyse navn og adresse til de tredjepartsleverandører som har sponseret præmierne for at få disse udleveret eller registreret. Hvis RWDK ikke får kontakt med en vinder efter 3 hverdage, har RWDK ret til at udtrække en ny vinder.

Spørgsmål:

I tilfælde af tvivl eller uenighed om konkurrencebetingelserne og/eller spørgsmål og besvarelser afgør RWDK spørgsmålet.Der kan ikke rejses erstatningskrav mod RWDK som følge af deltagelse i konkurrencen og/eller i forhold til præmierne. Der tages forbehold mod enhver tænkelig fejl og misforståelse som vi eller vores samarbejdspartnere kan have gjort.

Konkurrencen afholdes af Railworks Danmark v/Knud Berggreen, Lodsgården 1A, 1, 111, 2791 Dragør. Ud over ovenstående er der ingen begrænsninger for hvem der kan deltage. Konkurrencen kan være helt eller delvist sponseret hvilket i så fald vil fremgå af konkurrencebeskrivelsen.